• Farvel til Vivaldi

    Cafe Vivaldi, Næstved d. 10/10 2009
    FAVNs oplevelser med Cafe Vivaldi har mildt sagt været præget af  
    forvirring, og langsomt er det blevet mere og mere tydeligt, at det er
    et foretagende, man som musiker skal holde sig fra. Ejeren er ganske
    enkelt ikke til at stole på. I maj skulle vi spille et "prøvejob"
    Cafe Vivaldi i Roskilde. Det gik så godt, at vi fik fuld hyre i stedet
    for den nedsatte hyre, der ellers var aftalen, og da vi havde bestået
    prøven, blev der indgået aftaler om, at vi skulle spille på Cafe
    Vivaldi i Næstved, Køge og Holbæk. Det hele så lyst ud.

    Så skete der det, at ejeren aflyste alle koncerterne, pånær den i
    Næstved. Han havde nemlig pludselig besluttet, at der kun skulle være
    livemusik i Næstved, og da han aldrig havde returneret en eneste
    kontrakt, var der ikke så meget at gøre ved det. Vi blev dog enige om
    at spille koncerten i Næstved. Det kunne jo være, at det blev en lige
    så god oplevelse, som det havde været i Roskilde.

    Det var mildt sagt ikke tilfældet...
    Cafe Vivaldi i Næstved er meget større end den i Roskilde, og da de
    fleste mennesker satte sig i den modsatte ende af, hvor vi stod, og
    til dels var skjult af søjler, var det så som så med publikumskontakten.
    Det mest specielle ved koncerten var, at de sjældne bifald, der trods
    alt lød hist og her, ofte var efter vore egne sange, mens flere af de
    covernumre, der normalt er sikre kort, blev ignoreret. Dertil kom, at vi
    skulle spille over cafeens anlæg med højttalere placeret rundt omkring
    i cafeen. Umuligt at lave lyd på og en garanti for lortelyd. De stakkels
    barpiger kunne ikke få anlægget til at fungere, så de ringede efter
    ejeren, der boede i nærheden. Han dukkede snart op og fik hul igennem,
    hvorefter han sørgede for at vi spillede så lavt, at vi ikke havde en jordisk
    chance for at kunne høre, hvad vi foretog os. Som vi har oplevet før,
    havde stedet et hjernedødt forhold til livelyd. Det skal være så lavt, at
    bandet intet kan høre, og derfor ender med at spille væsentligt under
    standard, og i pauserne spiller personalet så det ene gennemtyggede
    hit efter det andet med en lydstyrke, så gæsterne må skrige til
    hinanden. Idiotien længe leve!

    Det var kort før koncerten gået op for os, at vores hyre denne aften
    ikke bare var lavere end den havde været sidst, men faktisk også
    lavere end "prøvejob"-hyren! Det vil sige, at vi havde spillet et
    prøvejob, så vi kunne komme ind i varmen, hvorefter tre koncerter
    blev aflyst og den, vi valgte at gennemføre, var til en hyre, som selv
    det grønneste band ville le hånligt af.

    Men det blev mere absurd...
    Da vi skulle afregne, var det ikke direkte med ejeren, men med pigen i
    baren, der ikke just virkede, som om hun var på hjemmebane. Eller
    også havde hun det bare skidt med at være sat til at forsøge at
    snyde os. I stedet for kontrakten, som sikkert for længst var endt i
    skraldespanden, skulle vi udfylde et stykke papir med navne og CPR-
    numre. Det var der ikke noget mærkeligt i, men nederst på papiret
    skulle vi selv skrive, hvad vi skulle have for jobbet! Vi skrev kun
    CPR og vores navne og afventede så pigens reaktion. Hun spurgte så,
    hvad vi skulle have. Hun vidste det ikke! Jeg nævnte så det beløb,
    vi oprindelig havde aftalt. Hun så tvivlende ud og ringede til ejeren
    for at konferere. Det beløb, hun vendte tilbage med, var 700,- lavere
    end det, jeg havde givet hende, men det var stadig 400,- højere, end
    vi havde fået at vide, vi ville få for denne aften, og hun tilføjede
    nærmest undskyldende, at det altså var standardhyren. Aha... Den
    hyre, vi skulle have haft denne aften, lå altså 400,- under deres
    "standardhyre", som igen lå 700,- under den "standardhyre", vi
    oprindelig var blevet lovet. Fusker! Vi tog imod pengene og lovede
    hinanden, at vi aldrig igen vil spille på Cafe Vivaldi.

    Don Falch

    Sætlisten:

    1. Det hele begynder her
    2. Genstart
    3. Mød mig i mørket (Malurt)
    4. Sort hul
    5. Kærligheden overvinder alt (Steffen Brandt)
    6. Afkrog af verden
    7. Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
    8. Tag mig op
    9. Vent

    Pause

    10. I mit stille sind
    11. Mysterium
    12. Se os nu
    13. Rev mig løs
    14. Når lyset bryder frem (Sebastian)
    15. Langebro (Larsen-Beckerlee- Jönsson/DP)
    16. Alverden så på
    17. Papirsklip (K. Larsen)
    18. Lån en lille løgn

    Pause

    19. Hvis du får brug for mig
    20. Født i en metro
    21. Du er ikke alene (Sebastian)
    22. Hva’ gør vi nu, lille du (Gasolin'/M. Mogensen)
    23. Under bøgen (Peter A.G. Nielsen)
    24. Lev stærkt (Malurt)
    25. Forfra igen (Don Falch-Michael Falch)
    26. Har vi hul igennem her
     

      

    TILBAGE                                                                                 TILBAGE TIL FORSIDEN