Projekt Meltdown på MOJO i Kbh., d. 21/2-'06 (se billederne nederst på siden)
Vi spillede sammen med Phileas (Rhodes og harmonika) og MC Hansen (guitar). Numrene udviklede sig
lynhurtigt i retning af mere folkede arrangementer. I den forstand var det en horisontudvidende oplevelse.
Tak for det!
At Mojo har en anordning installeret, som slukker for strømmen, hvis man spiller "for højt", er til gengæld
svær at have andet end hovedrysten til overs for. Således levede første nummer, "Hvor blev det hele af",
fuldt op til sin titel, da den blev afbrudt midtvejs af en strømafbrydelse. (Den blev, også meget passende,
fulgt op af "Har vi hul igennem her".) Det var bassen, der havde været for høj, sagde bartenderen, (som i
øvrigt må være den flinkeste bartender (og største Faxe Kondi-fan - næstefter Simon, naturligvis), jeg har
mødt. Men oppe på scenen kan man bare ikke høre, om det er for højt. Nej, det er meningen, at man
(i stedet for at koncenterere sig om at spille fedt og leverere en god præstation) skal stå og holde øje med
et fjollet "øretegn" på væggen, som lyser rødt, hvis man spiller "for højt"...
Men man kan jo i sagens natur ikke se, hvad det er, der er for højt.
At "for højt "så i øvrigt i Mojo-sammenhæng betyder klokken halvotte på drejeknappen på transistoren i
køkkenet derhjemme, gør det ikke mere meningsfyldt! Et fuldblods spillested med stolte traditioner, hvor
man skal lyde som en computerhøjttaler... Fedt.
Nå, men tilbage til sagen: Også i andet sæt led vi under en strømafbrydelse i "Alverden så på", men den var
så kort, at man knapt bemærkede det. Vi spillede efter omstændighederne temmelig godt. Især i forhold til
lydprøven, som havde været lidt af en... ja, prøvelse.Tak til Phileas, MC Hansen, Morten Schrøder (som Simon
naturligvis kender - han kender alle...) og Chano for en spændende aften med dejlig (omend lav) musik.
Vi har aftalt med Phileas, at vi kommer til Næstved og lader ham indspille sin stemnings- og smagfulde harmonika
på de mest folkede af kandidaterne til efterårets nye FAVN-album.
Det glæder vi os meget til - det skulle I også tage at gøre!
Vi kan ikke love, at vi ikke også kommer til at indspille lidt trædeorgel ved samme lejlighed. For Phileas er en
meget personlig musikant med store evner, hvis I spørger mig! Tjek ham ud her: www.phileas.mymusic.dk ;-)
Paw Koch
FAVNs bidrag denne aften:
I første sæt:
Hvor blev det hele af
Har vi hul igennem her
Pause
I andet sæt:
Afkrog af verden
Alverden så på
Født i en metro






TILBAGE TILBAGE TILBAGE TIL FORSIDEN