|

5. SEPTEMBER 2008: I STUDIET Imens FAVN ligger lidt stille på koncertfronten, arbejdes der med nyt materiale i huligennem.nu. Der skrives sange på livet løs for tiden, og FAVN sigter mod at arbejde tættere sammen med musikalske kræfter udefra på de næste to albums. Forrige onsdag blev dagen således tilbragt sammen med Peter Birkedal, Dons gamle ven, der bor i Seattle, men kiggede forbi hos familie og venner her i Danmark. Sidst i 90'erne spillede Peter sammen med Don og Paw i et af de bands, der efterhånden mundede ud i TIES, der senere blev til FAVN. Så det var en lille reunion, der resulterede i en række jamsessions med Peter på guitar, Don på bas og Paw på trommer. Det er bestemt meget sandsynligt, at nogle af disse optagelser vil lægge grund til nogle af FAVNs kommende sange, for det var rigtig mange gode ideer, der kom ned på Paws harddisk i løbet af dagen.
21. AUGUST 2008: FAVN PÅ GADEN, I STUDIET OG PÅ NETTET Du kan nu læse om FAVNs optræden på Hestetorvet i Roskilde i dagbogen.
Og så kan vi røbe, at FAVN i går officielt startede på at indspille ny musik i huligennem.nu. Foreløbig er planen, at der arbejdes på to projekter: Et radiovenligt, moderne rockalbum og et album mere, som vi har valgt at kalde et "Roots"-album. Dvs. et mere afdæmpet, overvejende "folket" album, som nok ikke just vil kunne kaldes moderne, men måske tidløst. Hvad der kommer først, vil tiden vise.
Sidst, men ikke mindst er FAVN nu også at finde på denne nye side.
12. AUGUST 2008: KASKET ELLER MORGENHÅR?
Et af livets store spørgsmål tages op her.
6. AUGUST 2008: FAVN OG DE MÆRKELIGE HAJER Nej, dette er ikke et afsnit af Tintin, men den sande beretning om FAVNs koncert på Gimle d. 13/8. Læs her.
24. JULI 2008: EN AFTEN PÅ VANDVOGNEN Læs om en yderst ædruelig lørdag aften i juni her.
10. JULI 2008:EN SUR ROCKER OG ET ØLBAD Det er bare lidt af det, FAVN blev udsat for i Kahytten i Svendborg d. 31/5. Læs mere her.
17. JUNI 2008: NYT I DAGBOGEN FAVN har været en del ude at spille i den seneste tid, men pga. sygdom har det ganske enkelt ikke været muligt at holde trit mht. dagbogen. Men alle koncerter skal nok blive foreviget i dagbogen. Foreløbig kan du nu læse om FAVNs første duojob på The Irish Pub i Vejle d. 30/5 - klik her.
12. JUNI 2008: TEKSTSIDEN OPDATERET Alle teksterne til GENSTART og sidste års single, NEDTUR, kan nu læses under TEKSTER. Husk at det er i morgen, FAVN spiller på Gimle i Roskilde. Døren åbnes kl. 20, og der er koncertstart kl. 21. Skriv til band@favn.net, hvis du vil have gratis adgang. Så skriver vi dig på gæstelisten.
26. APRIL 2008: RELEASEFESTEN: DAGBOGSINDLÆG OG BILLEDER
Nu kan du læse om releasefesten for FAVNs andet album GENSTART her, og se billeder fra aftenen her.
17. APRIL 2008: I AFTEN GÅR DET LØS! Vi ses i Krudttønden! Dørene er åbne fra kl. 19. Der er gratis adgang! Skulle du have lyst til en appetitvækker, kan du læse om, hvordan FAVNs to sidste koncerter gik her.
14. APRIL 2008: VARM OP TIL RELEASEFESTEN
Se FAVNs videoer her, og se også The Ones videoer her og her. Så skulle der være en del sange, du kan nikke genkendende til på torsdag.
10. APRIL 2008: RELEASE OM EN UGE!
FAVNs andet album GENSTART er i skrivende stund i trykken, og FAVN har bogstavelig talt arbejdet i døgndrift med at få de sidste detaljer på plads. Der er nu bare en uge til releasefesten i Krudttønden, Kbh. På torsdag d. 17/4 går det løs! Dørene åbnes kl. 19. Det bliver en dobbelt releasefest, hvor udgivelsen af The Ones debut-EP, AN UNLIKELY SHAPE, og FAVNs 2. album GENSTART skal fejres. Begge bands giver koncert denne aften, og i den forbindelse søger FAVN kamerafolk, da det er vores plan at filme hele koncerten fra flere vinkler med henblik på fremtidig udgivelse i en eller anden form. Gratis billetter kan fås ved at skrive til band@favn.net, hvor du også kan melde dig under fanerne som kameramand. Koncerten vil også blive optaget, så hvis du råber højt nok, kunne du godt pludselig en dag komme til at høre dig selv på et live-album.
13. MARTS 2008: FORFRA IGEN
På Michael Falchs album "Stævnemøder" fra '96 er der ifølge coveret tolv numre på albummet, men "Hva' så, København?", som står som nummer 12, er i virkeligheden nummer 13. Nummer 12 er et "hemmeligt" nummer, som der intet står om på coveret. Det er et brudstykke, der lyder som omkvædet af en sang, hvor der synges "forfra igen - en nybegynder forfra igen". I 2006 var FAVN godt i gang med vores andet album, GENSTART, som netop kredsede om det, at starte "forfra igen". Efter et tilfældigt gensyn med Michael Falch på Gimle i Roskilde, lyttede jeg en dag til ”Stævnemøder”, og fik den lidt flabede ide at forvandle ”forfra igen”-brudstykket til en færdig sang, og sendte Michael en mail, hvor jeg spurgte, om det var i orden, samtidig med at jeg fortalte ham, at jeg ville fange ham i Holbæk, hvor han skulle give koncert d. 21/4. (Jeg havde flere gange tidligere mødt Michael Falch, hvilket du kan læse om her.) Der kom intet svar, men han havde sikkert også temmelig travlt. Jeg skrev sangen alligevel, og vi indspillede den med mine vers og et mellemstykke, tilsat Michaels omkvæd, hvor jeg dog havde ændret det sidste af teksten til "vi begynder forfra igen". På Elværket mødte jeg Peter Brander, som lavede lyd. Ham har vi mødt flere gange tidligere. Første gang var, da han producerede det album, vi lavede, da vi hed TIES. Brander gav cd'en videre til Michael, og jeg måtte jo så vente i spænding. Jeg skulle ikke komme til at vente længe. Tre dage efter fik jeg en mail fra Michael, hvori der blandt andet stod: "Har nu fået lejlighed til at høre jeres version af din + min - det er fedt! Kanon guitarlyd!". Jeg var en glad mand i et stolt band.
Nu ser FORFRA IGEN dagens lys som den tredje og sidste virtuelle single + video før albummet udkommer d. 17/4, hvilket markeres med en releasefest på Krudttønden i København, hvor videoen til FORFRA IGEN faktisk er optaget. Har du ikke allerede gjort det, så skriv til line@favn.net og bestil en gratis billet.
Se videoen og download FORFRA IGEN her.
Coveret til FORFRA IGEN kan downloades her.
4. MARTS 2008: FAVN I FENSMARK OG FORFRA IGEN
Fredag d. 29/2 spillede FAVN for første gang i Folkemusikhuset i Fensmark. Det blev en meget anderledes aften... Læs om den her. Og så er der kun ganske få dage til den tredje og sidste virtuelle single og video lanceres! GLÆD dig til FORFRA IGEN!
28. FEBRUAR 2008: GENSTART-TOUREN ER I GANG! The Irish Pub i Vejle var den perfekte ramme ved den første GENSTART-koncert d. 16/2. Læs om det her.
13. FEBRUAR 2008: VENT! Op til d. 17/4, hvor sløret løftes for 11 nye FAVN-numre, vil FAVN udgive en virtuel single om måneden. Den første, GENSTART, udkom d. 17/1.
Nu kan endnu en single ses og høres rundt omkring på internettet. Sangen hedder VENT! Der er igen tale om en singleversion, som er indspillet i Babyfactory- og Stillwalker-studierne i København i februar 2007. VENT! vil ikke være at finde på det kommende album i denne singleudgave, men i en ny, dugfrisk version, der lyd- og stilmæssigt harmonerer bedre med det kommende albums sange. Coveret til singlen kan downloades her.
Releasefesten for udgivelsen af FAVNs 2. album, GENSTART, er d. 17. april, kl. 19 i Krudttønden på Østerbro i København. Og det bliver stort! Der er endda tale om en dobbelt releasefest! Releasefesten holdes nemlig sammen med bandet The Ones, som fornylig har indspillet deres debut-EP hos Paw Koch i hans studie, Huligennem.nu. Begge bands vil give koncert denne aften.
Der er fri adgang til arrangementet. Dog bedes du alligevel bestille en billet hos FAVNs manager, Line Laudrup. Skriv til line@favn.net.
FAVN har ligget vandret i luften i de sidste måneder, hvor vi, udover arbejdet med albummet, har optaget og redigeret tre musikvideoer! En til hver single.
Videoen til VENT! kan ses her, hvor sangen også kan downloades ganske gratis.
17. JANUAR 2008: RELEASEFEST
Så sker det!
Der er netop sat en dato for releasefesten for udgivelsen af FAVNs 2. album, GENSTART. Det bliver om præcis tre måneder fra d.d., nemlig d. 17. april i Krudttønden på Østerbro i København. Og det bliver stort! Der er endda tale om en dobbelt releasefest! Releasefesten holdes nemlig sammen med bandet The Ones, som fornylig har indspillet deres debut-EP hos en fantastisk producer ved navn Paw Koch i hans studie, Huligennem.nu. Begge bands vil give koncert denne aften.
Nærmere info om arrangementet følger.
Op til releasedagen, hvor sløret løftes for 11 nye FAVN-numre, vil FAVN udgive en virtuel single om måneden. Den første er ude nu! Det er albummets titelnummer, GENSTART. Singleversionen, som også kunne kaldes radioversionen, er indspillet i Babyfactory- og Stillwalker-studierne i København i februar 2007. Det kommende album vil dog indeholde FAVNs egen, væsentlig længere og mere mange-facetterede version af sangen.
Og hvorfor nøjes med lyd? FAVN har ligget vandret i luften i de sidste måneder, hvor vi, udover arbejdet med albummet, har optaget og redigeret tre musikvideoer! En til hver single.
GENSTART kan downloades gratis her og her.
Coveret til singlen kan downloades her.
Videoen kan ses på YouTube.
Og hold så lige øje med LIVE-siden! Genstart-touren vokser!
Skriv til os i gæstebogen, og lad os vide, hvad du synes om GENSTART!
Og sæt så et stort kryds i Kalenderen d. 17/4 2008.
13. JANUAR 2008: NY SINGLE: GENSTART Videoen til GENSTART! kan ses her, hvor sangen også kan downloades ganske gratis. Coveret til GENSTART kan downloades her.
Alle FAVNs videoer kan også ses på YouTube.
Og hold så lige øje med LIVE-siden! Genstart-touren vokser! Og skriv til os i gæstebogen, og lad os vide, hvad du synes om de nye sange...
Og få så bestilt din billet til Krudttønden d. 17/4 2008!!: line@favn.net.
31. DECEMBER 2007: NYTÅRSHILSEN FRA FAVN
2007 er ved at være fortid, og så er det jo, at man lige stopper op og kigger på det forgangne år, samt hvad der umiddelbart venter forude.
2007 var på mange måder et bemærkelsesværdigt år for FAVN.
Vi startede i januar med at lukke og slukke vores ”Hul igennem Tour” i Lades Kælder, København, og resten af året blev brugt til at sætte nye både i vandet.
I februar gik vi i Stillwalker-studiet, ligeledes i København, for at indspille tre sange med producerne Kristian Vad og Jonas Tranberg, som har erfaringer med at producere musik til P3. Hovedformålet var derfor at få tre radiosingler i kassen. Resultatet var én ubrugelig single, der meget passende hed ”Nedtur”, samt ”Vent!” og ”Genstart”, som vi fik med ca. fem måneders forsinkelse, og som i den grad bar præg af venstrehåndsarbejde i form af dårlige, klodsede klip, samt temaer, der var anbragt forkert. Sidstnævnte sker ofte, når man har syltet et projekt så længe, at man har glemt, hvor temaerne hører til. Disse mangler er dog mest af en karakter, som man skal have trænede ører og kende numrene godt for at opdage, og da sangene trods alt har den radiolyd, som forhåbentlig kan få P3 til at spille dem, agter FAVN alligevel at udgive ”Vent!” og ”Genstart” som singler i 2008, samt natuligvis at kæmpe for at få sangene i radioen. Det kommende album vil dog indeholde vore egne indspilninger af de to sange. ”Genstart” vil endda være med i sin oprindelige, væsentlig længere version end singleversionen.
I juni var der omsider officielt nyt fra FAVN. Vores egen indspilning af ”Nedtur” blev lagt på nettet som ny single med bonustracket ”Antibussen”. Begge sange vil ikke være at finde på fremtidige albums, men kan downloades gratis på favn.mymusic.dk og MySpace.com/favn. I forbindelse med singlen, startede FAVNs ”Nedtour” rundt i landet. Det blev til tolv koncerter rundt i landet. Tre af dem foregik på FAVNs nye stamsted, The Irish Pub i Vejle. Den sidste koncert fandt sted d. 21/12, og den kan du læse om her.
FAVNs ”Nedtour” blev også den tour, hvor FAVN begyndte at spille afdæmpede duokoncerter, som giver mulighed for at give koncerter på steder, der er for små til rockkoncerter. Derudover har det givet både FAVN og publikum mulighed for at opleve andre sider af FAVNs numre, som tager sig helt anderledes ud i deres duo-udgaver.
Et nyt studie så dagens lys i 2007, og det var ikke bare et hvilket som helst studie, men Paws eget, nyetablerede studie, Huligennem.nu, med topgrej og ham selv i producerrollen. Første album fra den kant bliver såmænd FAVNs kommende opfølger til 2005’s ”Har vi hul igennem her…?”. Det meste af albummet er ikke indspillet i studiet, men det vil være produceret der.
At der er en ny hjemmeside på vej, har vi stædigt holdt fast i, og det er fordi, det er rigtigt. Vi tør imidlertid ikke sætte en præcis dato på, hvornår den er klar, da det er et gigantisk arbejde, som for længst er gået i gang. Som enhver, der har brugt lidt til på www.favn.net vil vide, er det en meget omfattende side, og det tager lang tid at flytte det hele. Dertil kommer den nye sides design og nye features, der også skal på plads. Men den kommer og den bliver fed!
Vi tør godt love at 2008 vil starte med nyt fra FAVN. I 2004 udgav vi en ny single hver måned. I 2008 udgiver vi en single med tilhørende video i både januar, februar og marts. De tre singler vil blive fulgt op af FAVNs andet album, som vi – måske ikke overraskende – selv mener, er fantastisk! Det bliver et mere varieret album end vores debut. Næsten alle sangene er blevet luftet live. Det gælder især ”Rev mig løs” og ”Vi lukker nu”, som næsten har været fast inventar på sætlisterne i sidste halvdel af 2007.
Hvad så med et brag af en releasefest, ligesom den i 2005? Der foreligger endnu ingen dato, men den kommer!
Tusinde tak for 2007. Vi glæder os meget til 2008!
Don, Paw og Line (FAVNs manager)
9. DECEMBER 2007: ARTIKEL OM PAWS STUDIE OG FAVN Dagbladet/Frederiksborg Amts Avis har fredag d. 7/12 bragt denne artikel om Paws nyetablerede studie, huligennem.nu.
7. DECEMBER 2007: NYT NUMMER: SORT HUL Sangen "Sort hul" er netop blevet uploadet på favn.mymusic.dk. Den kan downloades ved at klikke på den sorte pil, der peger nedad i højre side af skærmen, ud for sangens titel. Sangen er FAVNs bidrag til denne konkurrence.
6. DECEMBER 2007: FAVN PÅ FACEBOOK
Skulle du være en af de mange, der har en profil på sitet Facebook, så kan du melde dig ind i FAVN-gruppen og f.eks. kommunikere med andre FAVN-fans. Og hvis du tilføjer den ”application” der hedder iLike, så kan du nu dedikere den seneste single ”Nedtur” til dine venner på Facebook eller ”poste” videoen til ”Alverden så på” på din profil.
1. DECEMBER 2007: GANG I GADEN - AFLYST FAVN skulle i dag have spillet tre sæt på Algade og Skomagergade i Roskilde, men arrangementet blev aflyst pga. vejret. Hvordan det gik FAVN i Køge, kan du nu læse om her.
22. NOVEMBER 2007: NEDTOUREN FORTSÆTTER I forbindelse med valget var FAVN helt bekymrede for, om den seneste single, "Nedtur" og den igangværende "Nedtour" pludselig skulle blive uaktuelle, hvis nu Dansk Folkeparti blev sat uden for indflydelse. Det skete som bekendt ikke, og Danmark er stadig en tragikomisk vittighed for alle, der ikke tilfældigvis er snævertsynede småracister. Men intet er som bekendt så galt, at det ikke er godt for noget: FAVN kan fortsat synge "Nedtur" uden at være ude af trit med tiden. Seneste kapitel i FAVNs Nedtour kan nu læses i dagbogen. Det handler om koncerten på Cafe Elvira i København d. 19/10 2007.
1. NOVEMBER 2007: NYT I DAGBOGEN Læs om FAVNs første koncert i Sorø her.
24. OKTOBER 2007: KOM MED I ØVELOKALET Imens FAVNs kommende album mixes færdig i troldmandens værksted, alias Paws nye studie, Huligennem.nu, giver vi dig muligheden for at snuse til akustiske udgaver af hhv den højaktuelle protestsang "Nedtur" og udvalgte sange fra albummet "Har vi hul igennem her...?". FAVN indspillede egentlig sangene til sig selv, som hjælp til hukommelsen, under opøvningen af det nye, akustiske sæt. Der er derfor ikke tale om super HIFI-lyd. Men værd at lytte til er det! I samlingen finder du også en lille overraskelse for kendere. Se bare her. Disse udgaver af sangene spilles ved FAVNs akustiske duo-koncerter.
16. OKTOBER 2007: KONCERTEN PÅ FREDAG STARTER TIDLIGT! Fredagens koncert på Cafe Elvira på Østerbro starter allerede kl. 18! Det bliver FAVN i duoform og forhåbentlig med en forsanger, som er helt rask efter en stædig forkølelse.
13. OKTOBER 2007: NYT DAGBOGSINDLÆG - MED FOTOS
Nu kan du her læse, hvordan det gik på Krudttønden d. 6/10. Billederne fra koncerten er taget af fotograf Gunnar Hansen, og de kan ses her.
10. OKTOBER 2007: FILMSTJERNER FAVN har i dag været rundt omkring på Stevns, hvor Paw bor, og lave optagelser til en ny video til sangen "Genstart" fra det kommende album. De fleste optagelser foregik i kridtbruddet. En del forbipasserende fiskere kastede nysgerrige og ikke mindst forundrede blikke, når de gik forbi Paw, der sad og tæskede i et trommesæt midt i den vilde natur. Masser af klippearbejde venter forude, og FAVN er lige så spændte på resultatet som dig.
6. OKTOBER 2007: T-SHIRTEN DROPPET Desværre er Nedtour-T-shirten blevet droppet. Den med svinet. Det er ærgerligt, men Dixshop, der trykte dem, leverede med to måneders forsinkelse nogle T-shirts i en så ringe kvalitet, at de måtte returneres. Svinet pryder dog fortsat coveret på singlen, som kan bestilles ved at skrive tilline@favn.net. Prisen er 20,- plus forsendelse.
1. OKTOBER 2007: OPDATERINGER Vi har opdateret biografien her på siden. Tag et kig. Og så er der atter nyt i dagbogen. Læs om FAVNs første akustiske koncert.
21. SEPTEMBER 2007: AMBOLTEN I DAGBOGEN
Læs indlægget her. Og så er det jo i aften i Helsingør, at FAVN for allerførste gang giver en koncert som duo. Kun Don på sang, guitar og mundharpe og Paw på slagtøj, kor og keyboard(!). En helt ny måde at opleve FAVN på. Der er flere duojobs på livesiden og også flere af de mere hårdtslående. Vi ses derude!
15. SEPTEMBER 2007: THE IRISH PUB I DAGBOGEN
Nyt indlæg i dagbogen om FAVNs andet besøg på The Irish Pub i Vejle her.
31. AUGUST 2007: KAHYTTEN I DAGBOGEN
Så er der et indlæg i dagbogen om FAVNs job i Kahytten i Svendborg. Læs det her.
Der bliver i gæstebogen ytret et ønske om at se FAVN i Køge. Det ønske kan vi nu imødekomme, da FAVN er booket til at spille et akustisk job på Toldboden i Køge d. 26. oktober 2007.
28. AUGUST 2007: ROCKEN ER DØD... Den kommer i hvert fald til at ralle godt og grundigt, hvis visse ignoranter får deres vilje. Følg dette link, læs om livemusikkens snarlige endeligt og bland dig gerne i debatten, som en vis "dfalch" fra FAVN for eksempel har gjort.
21. AUGUST 2007: ENDNU ET INDLÆG I DAGBOGEN Læs om FAVNs job på The Highlander d. 28/7, som desværre var noget af en nedtur. Det var anden gang FAVN besøgte The Highlander, og aftenen står i fuldstændig modsætning til første gang, hvor FAVN fik lov til at fyre den af, og publikum ikke kunne få nok! Det var dog ikke publikums skyld, at FAVNs andet besøg blev en meget anderledes oplevelse....Læs mere her.
12. AUGUST 2007: MERE NYT I DAGBOGEN Nu kan du læse om FAVNs debut på The Irish Pub i Vejle her.
07. AUGUST 2007: NYT I DAGBOGEN Nu kan du læse om FAVNs turnepremiere her.
20. JULI 2007: NY SINGLE Så kan FAVNs nye single "Nedtur" og bonustracket "Antibussen" downloades gratis på favn.mymusic.dk, hvor nærmere oplysninger om sangene også vil kunne findes. "Nedtur" er kun udgivet som single, der ved FAVNs koncerter kan købes på cd for 20,- og ellers kan downloades ganske gratis. Du kan også bestille den ved at skrive til line@favn.net. Så skal du dog også lige betale for forsendelsen. "Antibussen" er også med på cd'en. FAVN er meget glade for endelig at have ny musik at præsentere!
Nedtour'en er allerede begyndt og det vil der snart blive fortalt mere om i dagbogen, men vi kan godt løfte sløret og afsløre at begge koncerter gik forrygende, og lover godt for resten af Nedtour'en. Gå ikke glip af FAVN i år! Hold øje med LIVE-siden. I anledning af den nye single kan du her læse om den allerførste gang, "Nedtur" blev spillet live. Det skete på Gimle i Roskilde, hvor FAVN var support for Magtens Korridorer.
13. JULI 2007: NEDTUR OG NEDTOUR FAVNs nye single, "Nedtur", vil ligge klar til GRATIS download om præcis en uge fra d.d. Som en ekstra bonus, det man engang kaldte en b-side, vil endnu et nyt nummer, "Antibussen", også være til gratis download. Og selvom det er fredag d. 13, starter FAVNs "Nedtour 2007" i aften på Cafe Bageriet i Ebeltoft og fortsætter i morgen på The Irish Pub i Vejle. Dermed starter et nyt kapitel for alvor i FAVNs historie. Der er masser af nyheder i sætlisten, som rummer både alvor og fest, nye covernumre, nye egne numre og nye versioner af gamle numre. Kom selv ud og oplev FAVN i år. Vi spiller over det meste af landet, se LIVE-siden, og der er flere koncerter på vej!
3. JULI 2007: T-SHIRTAFSTEMNINGEN ER SLUT Nummer tre vandt, kun tre stemmer foran nummer et. Nummer to var ikke ligefrem den store favorit. Vinderen er allerede gået i trykken....
28. JUNI 2007: PROTESTSANGE Nummer tre er stadig favorit i vores tour-T-shirt-afstemning, men intet er afgjort endnu... Har du ikke stemt, så siger FAVN ja tak til din stemme også! I 2006 udkom en cd med titlen "Protestsange.dk". Manden bag var forfatter og musiker Henrik Marstal, og han skrev i forbindelse med cd-udgivelsen dette essay om protestsangen. Og da FAVN for første, og måske eneste, gang udgiver en protestsang, benytter vi lejligheden til med Marstals hjælp at kaste lidt lys over, hvad en protestsang egentlig er for noget, og hvad det egentlig skal til for, det dér med musikere med meninger. Som Marstal selv understreger, er alle holdninger i essayet hans egne, men uanset om man er enig eller ej, er essayet god og spændende læsning. God fornøjelse!
23. JUNI 2007: TAK TIL SANNE IPSEN Først tak for de foreløbige stemmer i vores tour-T-shirt-afstemning. Stem endelig videre! Torsdag d. 21/6 bragte gratisavisen URBAN artiklen "En ud af fire indvandrere diskrimineres". I artiklen citeres Sanne Ipsen fra Center for Alternativ Samfunds-analyse (CASA) således: "Den offentlige protest mod, hvad de forskellige ministre og især regeringens støtteparti stiller sig op og siger, er alt for lille. Og når de kan tillade sig at nedgøre en bestemt gruppe, så rykker det jo også grænsen for, hvad folk på gaden mener, de kan tillade sig at sige." Og således fik Sanne Ipsen sparet FAVN for at forklare, hvad den kommende single, Nedtur, handler om. Det kan næppe udtrykkes bedre.
19. JUNI 2007:HVILKET SVIN FORETRÆKKER DU? Ved at klikke her, kan du være med til at bestemme, hvordan FAVNs tour-T-shirt 2007 skal se ud. God fornøjelse og tak for hjælpen. Vi ses ude på spillestederne!
5. JUNI 2007: GODT NYT FAVNs bassistproblem er foreløbig løst, da vores kære Simon har sagt ja til en tørn mere. Det er dog stadig kun en midlertidig løsning, der gør det muligt for FAVN at overholde alle aftaler med spillestederne, mens der fortsat ledes efter en ny bassist. Da Simon ikke kan spille de to første jobs i kalenderen vil Kenneth Kongstad træde til og være redningsmand ved de to koncerter. Det forlyder i øvrigt, at der snart vil være nogle akustiske koncerter at finde i kalenderen. Og så er der kommet endnu et nyt dagbogsindlæg om et gammelt job: FAVNs koncert på Musikværtshuset Melson i Horsens d. 17/9-'05. Læs det her.
29. MAJ 2007: GODT NYT OG SKIDT NYT Selv om det ikke fremgår så tydeligt som det burde af denne hjemmeside, så sker der faktisk ting og sager i FAVN-lejren: Lad os starte med det mindre positive: Kenneth Kongstads afgang som bassist bliver fulgt af Tommy Andersens afgang som guitarist, da Kenneths afgang har haft en uheldig indflydelse på Tommys motivation. FAVN søger stadig en bassist, der vil træde ind og - om ikke andet - spille de syv jobs, der kan ses på LIVE-siden. Så kære bassister! Skriv til don@favn.net og få et fantastisk tilbud! Som det ser ud lige nu, vil FAVN i første omgang sandsynligvis atter tage ud som trio, da vi næppe når at få både en guitarist og en bassist spillet ind før første job d. 13/7. De skal jo også lige findes først... Derudover er det også planen, at FAVN vil tage ud og spille mindre, akustiske jobs, kun med de to kernemedlemmer, Don og Paw. På den mere positive side er der sket det, at FAVN nu omsider har modtaget de tre numre, der blev indspillet i Stillwalker-studiet i februar. Der er en del, der skal laves om, og der bliver for tiden lavet aftaler om, hvornår det sker. Sidst, men ikke mindst, arbejdes der stadig på en ny hjemmeside, og mens I venter derude, er der her på den "gamle" side lagt et nyt indlæg i dagbogen. Læs det her.
2. MAJ 2007: TIES GENOPSTÅR Sådan da... Det er lidt kompliceret. TIES blev til FAVN, og nu bliver FAVN halvvejs TIES igen. Forvirret? Det er sådan set meget enkelt: FAVN vil fremover indspille en række numre på både dansk og engelsk, og den engelske version af FAVN kommer meget oplagt til at hedde TIES. (Læs mere om TIES her på siden, under BIOGRAFI.) Internettet rummer muligheder, der gør at vi i FAVN har vurderet, at vi lige så godt kan gøre nogle af vores sange tilgængelige på engelsk, og så ser vi, hvad der sker. Fokus vil fortsat være på FAVN og de danske sange. Foreløbig har vi oprettet en MySpace-side til TIES, hvor man kan høre og downloade fire af de gamle TIESnumre fra 2001 albummet "Ties": myspace.com/tiesdk. Og så skal vi ikke undlade at nævne, at TIES faktisk har en voksende fanskare i Hviderusland... Seriøst!
23. APRIL 2007: FAVN TIL FAIR PRIS Mens de nye numre fortsat lader vente på sig, er de "gamle" numre blevet taget godt imod af Fair Records, som "vil tilbyde musik lavet ved det gode gamle håndværk. Rigtige musikere og rigtige instrumenter! Det vil sige, at vi kun fører musik der, efter vores opfattelse, bærer kvaliteten af en god tekst og velfremført arrangement." Læs mere her. Øvrige, korte nyheder: 1. Ny, smukkere hjemmeside på vej. 2. Kenneth Kongstad, der skulle have spillet bas for FAVN, skal på et længere studieophold i Østrig, så FAVN er på bassistjagt igen...
7. MARTS 2007: MENS I VENTER PÅ FAVN... ... venter FAVN spændt på at høre resultatet af de indspilninger, der foregik i det meste af februar i studiet Stillwalker i København. FAVNs sidste besøg i studiet var i torsdags, ikke langt fra et Nørrebro i flammer. Målet har været at indspille tre sange, som alle har potentiale til at ende i rotation hos P3. I disse dage bliver musikken færdigproduceret, hvorefter FAVN lytter resultatet igennem og kommer med evt. forslag til forbedringer. Vi vender tilbage så snart, der er nyt! De tre sange bærer titlerne "Nedtur", "Genstart" og "Vent!". Den førstnævnte har FAVN spillet ved omtrent hver eneste koncert i det sidste halvandet år. "Genstart" er forholdsvis ny, og har aldrig været spillet live. "Vent!" er helt ny. FAVNs albumplaner ligger i øjeblikket hen i det uvisse. Meget afhænger af singlernes succes. Men vi kan nu slå fast, at der er NYT på vej fra FAVN. Meget snart! Og hold i øvrigt øje med live-siden. Der sker noget for tiden!
2. MARTS 2007: SE DK4 INDSLAGET Nu har vi fået lagt indslaget om FAVN op her på siden, og du kan se eller gense det ved at klikke på DOWNLOAD. Det kan også ses på myspace.com/favn. Indslaget er blevet vist på DK4 i programmet MotorTV og handler om FAVNs video til nummeret ”Alverden så på”, hvor racerkører David Falch også medvirker.
13. JANUAR 2007: FAVN I HOLLYWOOD Læs i dagbogen om FAVNs første koncert i 2007, d. 6/1 i Fredericia. Og så ses vi jo på Lades d. 27/1, ikke sandt?
9. JANUAR 2007: GODT NYT(ÅR) Til dem, der har ligget og grædt hele julen over at måtte gå glip af Simons sidste koncert med FAVN: Tør jeres øjne. FAVN er blevet bedt om at åbne for pladeaktuelle Turpin (hvor Paws lillebror, Jes, er frontmand) i Lades Kælder, Kbh. d. 27/1. DET vil så nok blive sidste koncert med Simon bag bassen i FAVN. Det tegner i øvrigt godt med Tommy og Kenneth, men der er mange numre at lære... Kig i øvrigt forbi FAVNs nyoprettede profil på MySpace: Myspace.com/favn
14. DECEMBER 2006: VOKSEVÆRK To nye musikere er ved at blive spillet ind i FAVN. Simon Lykkebo stopper som livebassist i FAVN efter nytår, og koncerten på Hollywood Hardrock den 6/1 i Fredericia bliver således sidste koncert med ham. Simons energi og personlighed vil blive savnet i FAVN. Men forberedelserne med Tommy Andersen (guitar) og Kenneth Kongstad (bas), som til daglig spiller i rocktrioen Captain Clutch & Crew, giver dog al mulig grund til at glæde sig til 2007. Vi har et brag af et album, som er godt på vej til at blive færdigt, og FAVNs koncerter i 2007 vil blive en ny oplevelse, da FAVN for første gang bliver en kvartet live. Det vil give nye som gamle numre helt nye dimensioner, og koncerterne vil også blive præget af større udadvendthed, da Don får mindre travlt på guitaren og dermed større overskud til sang og publikumskontakt. Glæd jer!
3. DECEMBER 2006: MERE GAMMELT NYT I DAGBOGEN Endnu en glorværdig aften og nat i Jylland år 2005 er foreviget i dagbogen. Det forlyder i øvrigt, at FAVNs musik jævnligt er lydspor til DK4's MotorTV. Det er jo smukt!
27. NOVEMBER 2006: GAMMELT NYT I DAGBOGEN I forbindelse med vores nylige trafikuheld nær Ribe (se længere nede på siden), tænkte vi at det nu var på tide at fortælle om, hvordan det egentlig gik, da vi første gang besøgte Stenbohus i Ribe i september 2005. Læs her.
19. NOVEMBER 2006:THE HIGHLANDER I DAGBOGEN Nu kan du læse dagbogsindlægget om FAVNs aften i Billund og den specielt inspirerende studietur til Hamburg lige inden... Klik her.
6. NOVEMBER 2006: DK4-INDSLAGET OMTALT PÅ DTC.NET Se her.
5. NOVEMBER 2006: BLÅGÅRDS APOTEK I BILLEDER Der var julebryg, der var gamle venner, der var nye venner, der var kommende bandmedlemmer, og så var der god stemning! Se billederne her.
31. OKTOBER 2006: JULEBRYG OG NYE TONER FAVN spiller på fredag på spillestedet Blågårds Apotek i hjertet af fantastiske Nørrebro (www.kroteket.dk). Der er tradition for stort fremmøde på J-dag. Vi håber rigtig mange FAVN-fans vil kigge forbi og dele aftenen med os. Vi vil diske op med akustiske smagsprøver fra det kommende album. Men mød op til tiden, for de nye sange er først på programmet. Vi går på kl. 21.
29. OKTOBER 2006: FAVN I TV OG I GRØFTEN I går var så den store dag, hvor FAVNs video til "Alverden så på" blev vist på DK4 i programmet "MotorTV". Videoen blev ind i mellem afbrudt af interviews med skiftevis Don og lillebror, racerkører David Falch. I FAVN var vi meget tilfredse med programmet, og skulle der være nogen derude, der gik glip af programmet, så fortvivl ikke. Det bliver genudsendt i morgen mandag kl. 19, torsdag 2.30 (for natteravnene) og fredag 15.30 og 00.05. I den mere kedelige afdeling må vi beklage, at vi ikke kunne optræde i aftes på Stenbohus i Ribe. Vi var tre kilometer fra Ribe, da en hund løb ud foran bilen. Det regnede og var glat, og da Don per refleks drejede udenom hunden og derefter forsøgte at rette bilen op igen, mistede han vejgrebet, og vi endte i grøften. På siden. Mirakuløst nok var der ingen personskader, bortset fra en rift i Paws tommelfinger. Paws bil har det til gengæld ikke for godt. Fronten blev kraftigt beskadiget, hele venstre side blev trykket ind, bagklappen blev bulet, to sideruder, samt for- og bagrude blev smadret, og chassiset så ikke særligt lige ud længere... Bilen havde heldigvis passet godt på vores grej, som så helt ud. Imponerende hvad moderne biler faktisk kan klare! Vi krydser fingre for, at vores grej nu også er helt intakt, når bilen kommer på værksted, og vi kan fiske tingene ud af resterne af den. Uheldet var en rystende oplevelse, men vi glæder os trods alt over, at ingen kom noget til. Vi vil dog råde hundeejeren til at holde kræet indendørs næste gang, vi besøger Ribe. Vi bærer nemlig lidt nag. Og vi tør ikke garantere, at vi kører udenom næste gang...
24. OKTOBER 2006: FAVN PÅ DK4 PÅ LØRDAG (IKKE FREDAG) Ifølge DK4's hjemmeside er det på lørdag kl. 19.30, og ikke - som vi tidligere har skrevet - fredag, at FAVN er på skærmen. Don var i onsdags i Århus og blive interviewet af DK4 i forbindelse med et indslag til deres program MotorTV (se www.motortv.dk) om FAVNs video til sangen "Alverden så på".
22. SEPTEMBER 2006:TILBAGE TIL STUDIET Efter to dejlige rockaftener i København på hhv. Drop Inn og Østerbrohuset har vi nu lige 14 dage, før det atter går løs på koncertfronten. Det sker på Ambolten i Ry, hvor vi tidligere har spillet to forrygende koncerter. Vi glæder os, og i mellemtiden vil vi fortsætte arbejdet med det kommende album.
16. SEPTEMBER 2006: TILLYKKE TIL MICHAEL FALCH Michael Falch runder de 50 i dag, og i den anledning skal der da fra FAVN lyde et stort tillykke til denne store og generøse personlighed, der gentagne gange har hjulpet og støttet os. På FAVNs næste album vil man kunne finde sangen "Forfra igen", der er blevet til i en slags samarbejde mellem FAVN og Michael Falch. Mere om det i dagbogen i det indlæg der også handler om FAVNs koncert på Gimle d. 4/2. Klik her.
12. SEPTEMBER 2006: EFTERÅRET SKUDT I GANG! Den første af efterårets koncerter fandt sted på Underhuset i Holbæk i fredags. Læs om koncerten i dagbogenog se billederne.
14. AUGUST 2006: GODNAT GAMLE GIMLE Lørdag d. 12/8-`06 var dagen, hvor den definitivt sidste koncert på gamle Gimle i Roskilde fandt sted. Gimle flytter nemlig, og det nye Gimle står klar til brug. Slutningen på en æra og starten på en ny. FAVN var blandt de 13 lokale bands, der hver bidrog med et 25 minutters sæt denne aften. Vi havde et videokamera med, som stod på et stativ og optog vores koncert. Der var ikke nogen til at betjene det, så at se optagelsen er lidt som at være en flue på væggen denne aften. Som en særlig service vil vi nu give jer den mulighed. Læs i dagbogen om aftenen og se og hør det nye nummer,"Godnat gamle Gimle". Teksten kan læses under TEKSTER.
14. JULI 2006: MASSER AF NYT FRA LIVEFRONTEN! Se selv på livesiden på. Vi vil gradvist afprøve vores nye sange og nye covernumre. Vi lægger ud med en ganske særlig optræden på Gimle i Roskilde, hvor vi deltager i et arrangement med flere andre Roskildebands. Der bliver sagt farvel til gamle Gimle denne aften, da det nye Gimle nu er klart til brug.
21. JUNI 2006: VI LEVER ENDNU Endda i bedste velgående. Hermed endelig lidt nyt fra FAVN. Først og fremmest tak til alle, der har stemt på de fem coverudkast. Det er nu tydeligt for os, at vores publikum generelt er til de mere syrede covers... Da et pladeprojekt er en proces i evig forandring, er der dog siden coverafstemningen blev sat i gang, sket det, at vi er gået væk fra "Genstart"-titlen.Vi har også fundet en ny arbejdstitel, som vi foreløbig holder hemmelig. En ny coverafstemning bliver det nok heller ikke til, da vi faktisk har et nyt og næsten færdigt cover klar, som vi er meget begejstrede for. Det tror vi faktisk også, at I vil være, når I ser det. Sidst, men ikke mindst, en lidt trist nyhed til jer, der spændt venter på næste album: Det kommer ikke ud til september, som vi først havde tænkt os, men sandsynligvis først i starten af 2007. Ikke fordi der er opstået problemer. Tværtimod, det er det rene dynamit, vi har liggende til jer, og vi glæder os som små børn til at offentliggøre det! Men vi har lært af erfaringerne fra debutalbummet, hvor vi ved udgivelsen havde alt for travlt med at klargøre video og booke jobs osv., og derfor ikke havde tid til egentlig markedsføring af albummet. Denne gang vil vi først sende albummet på gaden, når vi er helt klar til at markedsføre det, og den side af sagen planlægger vi nu sammen med vores hårdtarbejdende manager og booker, Line Laudrup.
9. MAJ 2006: DVD-KONKURRENCE Nu kan du vinde et eksemplar af videoen til radiosinglen "Alverden så på". I videoen optræder DTC-racerkører, David Falch, og vi får et indblik i det hektiske arbejde omkring finaleræset i 2005-sæsonen. DVD'en er netop udsendt til de danske medier, og du kan som sagt blive den lykkelige ejer af dit eget eksemplar. Læs mere her. Videoen kan stadig ses i internetkvalitet på DOWNLOAD-siden.
9. APRIL 2006: COVERAFSTEMNING
FAVNs næste album skal jo have et cover. Og vi vil gerne have jer i tale. Hvad tænder I på? Hvordan synes I, et FAVN-cover skal se ud? Under COVERAFSTEMNING kan I stemme på det cover, I bedst kan lide. Som I kan se af de forskellige coverlayouts, er arbejdstitlen "Genstart". Vi forestiller os, at coveret skal afspejle dette tema.
20. MARTS 2006: MUSIK OG POLITIK Kig i dagbogen og læs om FAVNs koncert i Baghuset, Ballerup d. 19/8-'05. Eller klik bare her.
10. MARTS 2006: MERE OMTALE AF DEN NYE VIDEO Motorsporten.dk har også bragt nyheden om "Alverden så på", men har dog fået en del fakta galt i halsen. Sangen er ikke en hyldestsang til David, selv om han har hovedrollen i videoen. Sangen handler jo ikke decideret om en racerkører, men rummer - som det så smukt er formuleret på dtc-net.dk - "mange rammende metaforer om livet som DTC-racerkører". Sangen er desuden skrevet af Don Falch og arrangeret af FAVN anno 2004. Dvs. at Simon Lykkebo altså ikke har været med til at skrive eller arrangere sangen. Læs artiklen her.
8. MARTS 2006:ALVERDEN SÅ PÅ SOM VIDEO Nu har du mulighed for at se internetudgaven af videoen til "Alverden så på" på DOWNLOAD-siden. Se også den flotte omtale af videoen på www.dtc-net.dk, hvor der bl.a. står at læse, at teksten rummer "mange rammende metaforer om livet som DTC-racerkører. Den handler nemlig om en person, der har besluttet sig for at leve et liv, der adskiller sig fra gennemsnitsdanskeren, som ikke formår at realisere sine drømme." Den kommende tid vil DVD-udgaven blive pushet til højre og venstre af manager, Line Laudrup, som også vil slå et stort slag for "Alverden" som radiosingle. Det venter vi os meget af;-)
28. FEBRUAR 2006: OG DE NOMINEREDE ER... Mymusic.dk har kigget i bunken af de bedste virtuelle albums fra det forgangne år, og har fundet frem til de nominerede til MyMusic.dk-legatet og uHørt!-prisen 2006. Der er legatfest 1. april i Lille Vega. Læs mere her.
22. FEBRUAR 2006: BILLEDER FRA MELTDOWN Det var en spændende og anderledes aften på MOJO i København, hvor FAVN sammen med husbandet dannede supergruppe for en aften. Læs dagbogsindlæg og se billeder her. Besøg Projekt Meltdowns hjemmeside på www.meltdown.dk.
17. FEBRUAR 2006: NYT NYHEDSBREV Som en ny service, kan du nu tilmelde dig FAVNs nyhedsbrev. Det sker i menuen ude til venstre. God fornøjelse;-)
12. FEBRUAR 2006: GYNGEN I DAGBOGEN Læs om en utroligt spændende onsdag aften. Nærmere bestemt d. 31/8-2005, hvor vi gav en legendarisk koncert foran et begejstret publikum...
10. FEBRUAR 2006: NY MANAGER OG PR-KVINDE I takt med at vi optrapper arbejdet med produktionen af det kommende FAVN-album, har vi inviteret long-time-fan Line Laudrup op på manager-barrikaderne. På den måde får især Paw mere tid til at fordybe sig i arbejdet med produktionen af albummet. Vores aktuelle album HAR VI HUL IGENNEM HER...? skal stadig bakkes op, og Line vil arbejde med at lancere videoen til "Alverden så på" (se evt. mere her), med distribution af radiosinglen "Alverden så på", samt med søsætningen af det nye album til efteråret. (Udgivelsen er p.t. planlagt til september 2006.) Line har bl.a. arbejdet med PR i Radikal Ungdom København og hos Liberal Democrats i England. Vi byder hende hjerteligt velkommen i FAVN! Kontaktoplysninger på Line finder du under KONTAKT.
5. FEBRUAR 2006: FALCHETRÆF PÅ GIMLE Gårsdagens koncert på Gimle forløb glimrende, og blandt tilhørerne var Michael Falch, som var kommet for at høre sit kommende backingband, Boat Man Love. Det var et overraskende og dejligt gensyn! De uindviede i historien om FAVN og Michael Falch kan blive klogere her. Se fotos fra koncerten her.
18. JANUAR 2006: TO JOBS I KALENDEREN FAVN er allerede tilbage på Gimle i Roskilde lørdag d. 4/2. Vi er support for bandet Boat Man Love, som har et album på gaden, og som desuden er Michael Falchs nye backingband. Derudover er der et anderledes arrangement tirsdag d. 21/2 på Mojo i København, hvor FAVN deltager i et meget spændende projekt, der hedder Meltdown, hvor andre musikere bl.a. vil spille nogle af FAVNs sange (med Don som sanger). Læs om projektet her.
9. JANUAR 2006: BILLEDER FRA KOBBERKEDLEN Der er nu lagt billeder fra koncerten d. 10/12-'05 ud på Kobberkedlens egen hjemmeside. Se dem her.
3. JANUAR 2006: UDVIKLING Vi starter det nye år med en kraftig udvidelse af hjemmesiden. Den afspejler den rivende udvikling, der foregår i FAVN: Nyt medlem, nyt album på vej og ny video på trapperne. Du kan allerede nu snuse til stemningen i den nye video ved at studere billederne fra optagelserne. Se mere under BILLEDER. Sidst, men ikke mindst, er biografien blevet kraftigt udvidet med historien om bandet, som FAVN udspringer af: TIES.
29. DECEMBER 2005: NYE BILLEDER Så har vi fået billederne fra koncerten på Gimle d. 27/10. De er taget af dygtige Mads Lending, som vi tænker at bruge i forbindelse med næste album. Skriv til os i gæstebogen, hvis I har en mening om det. Billederne kan nydes ved at klikke påBILLEDER. Godt nytår!
21. DECEMBER 2005: GLÆDELIG JUL Efter to succesfulde koncerter her i december er FAVN foreløbig nået til vejs ende i vores "Hul igennem tour". Der er p.t. ingen koncerter i kalenderen, men der bookes, og snart vil FAVN igen hærge de danske landeveje. I mellemtiden arbejdes der på videoen til "Alverden så på", hvor Dons bror, DTC-racerkører David Falch, optræder. Vi har små ti nye numre klar til den næste skive. Der er tale om både særdeles hårdtslående og direkte ting, såvel som mere lavmælte, lyriske sange. Målet er, at vi til sommer har tredive nye sange at vælge imellem, når vi skal indspille opfølgeren til "Har vi hul igennem her...?". Lige nu vil vi ønske alle en glædelig jul.
13. DECEMBER 2005: KOPPEN I DAGBOGEN Så er der endnu et spillejob i den hastigt voksende dagbog. God fornøjelse.
28. NOVEMBER 2005: ANMELDELSE PÅ MYMUSIC.DK Læs den her: http://www.mymusic.dk/redaktion/artikel.asp?id=1136. Læg mærke til, at du under selve anmeldelsen kan skrive din helt egen kommentar til os, til anmelderen el. a. Og det er faktisk lige så vigtigt som selve anmeldelsen. Du skal være medlem for at kunne skrive på mymusic.dk. Men det er gratis, og det tager 2 minutter at blive medlem. Tak for deltagelsen;-)
22. NOVEMBER 2005: GIMLE-FOTOGRAF I SÆRKLASSE Læst på Gimles hjemmeside: "Vi er nogle, der stadig venter spændt på at se billederne fra Spil Dansk Dagen med Magtens Korridorer og især åbningsbandet FAVN, som var aftenens store positive overraskelse! Kommer de ikke snart? Fotografen så ud, som om han kunne tage nogle lækre billeder." Billederne er nu kommet på Gimles hjemmeside, og hvis du kigger forbi, kan du glæde dig over Mads Lendings intense billeder af FAVN. Vi øjner et fremtidigt samarbejde. Link: www.gimle.dk (Klik på "Billeder" i menuen til venstre og derefter på "Magtens Korridorer + FAVN"...).
9. NOVEMBER 2005: TO NYE GAMLE INDLÆG I DAGBOGEN Ja, den er god nok. Nu kan du læse om FAVNs koncert på Den Blå Ged i Ordrup i juli og koncerten på Holbæk Havn i august. Vi skal nok få indhentet de forsømte indlæg... engang... med tiden... Glæd jer i øvrigt til Gimles egne billeder fra vores optræden på Spil Dansk Dagen. Vi skulle gerne modtage dem en af de nærmeste dage.
5. NOVEMBER 2005: ACTION-BILLEDER FRA GIMLE Hvis du vil se billederne fra Spil Dansk Dagen på gode gamle Gimle i Roskilde, så klik her. Der var tryk på, og efter koncerten var der udveksling af rosende ord med Johan, forsanger i Magtens Korridorer. Mon ikke, vi kommer til at se meget mere til hinanden? Vi tror det...
23. OKTOBER 2005: ET TIL LYKKE, EN TALE OG EN PÅMINDELSE Et stort til lykke fra FAVN til en mand uden hvem vores liv ikke ville være det samme. Han har beriget det og været en livslang inspiration. Og er det stadig! Kim Larsen fylder 60 i dag. Til lykke! Talen er fra en anden helt, som siger det, som vi andre også går og siger til hinanden, men som dem, der har den nødvendige indflydelse ikke engang kan sige sig selv. LÆS Little Stevens fremragende tale, som bestemt ikke er kedelig læsning her! Sidst, men ikke mindst: VI SES PÅ GIMLE PÅ TORSDAG. Køb billet her, hvis du ikke har gjort det allerede.
12. OKTOBER 2005: DAGBOGEN LEVER! Efter fire måneder, hvor vi har haft umådelig travlt med video, ny hjemmeside, ny bassist, spillejobs, etc., etc., er vi nu kommet så langt at vi som lovet indhenter det forsømte i dagbogen. Så klik ind og læs Paws beretning om det, der skulle blive sidste koncert med Søren. Gå heller ikke glip af beretningen om Simons ilddåb i Ebeltoft.
10. OKTOBER 2005: BILLETLINK Billetter til FAVN og Magtens Korridorer på Gimle d. 27/10 kan købes her. Bemærk: Dørene åbnes kl. 20 og FAVN starter kl. 21. Kom ikke meget senere end kl. 20, hvis du vil have en god plads ved scenen.
8. OKTOBER 2005: NYE BILLEDER DUKKET OP Vi har fået en række billeder forærende. De er fra releasefesten, og de er gode. Du kan se dem ved at klikke her.
5. OKTOBER 2005: FORDYB DIG I FAVN-TEKSTERNE Nu kan du under TEKSTER finde alle teksterne til vores album, HAR VI HUL IGENNEM HER... ?. Det er tit noget helt andet at have teksterne foran sig, når man lytter. Men det allerbedste er jo altså at have coveret i hånden og cd'en på anlægget! Den kan stadig købes til spotpris på ALBUM-siden.
30. SEPTEMBER 2005: ROCK , RÆS OG VIRTUELT HUL IGENNEM Don og Paw tager lørdag d. 1/10 til Jyllandsringen for at filme Dons lillebror, David Falch, der er racerkører i DTC (se www.davidfalch.dk). Målet er at få en masse gode optagelser af hele processen og spændingen omkring et racerløb, og nogle af disse optagelser vil indgå i FAVNs næste musikvideo til sangen ALVERDEN SÅ PÅ. Derudover er FAVNs album, HAR VI HUL IGENNEM HER... ?, nu lagt ud på www.favn.mymusic.dk, og her kan nysgerrige ganske gratis lytte til hele albummet. Enkelte sange kan også downloades. Skulle man få lyst til at anmelde albummet, er der også mulighed for det.
9. SEPTEMBER 2005: GODT NYT TIL UDSULTEDE SJÆLLÆNDERE På Spil Dansk Dagen, torsdag d. 27/10, er FAVN support for Magtens Korridorer på Gimle i Roskilde. Der er lagt i kakkelovnen til en stor rockaften med to bands, der forstår at trykke den af. Så sæt datoen af. Nu! Du kunne jo varme op til koncerten ved at kigge forbi DOWNLOAD-siden og snuse til den nye danske udgave af CLOSING TIME. Den hedder VI LUKKER NU, og vi lægger ikke fingrene imellem...;-)
26. AUGUST 2005: NYT TIL ØJNE OG ØRER Kig på downloadsiden og få et smuglyt på det nye nummer "Antibussen". På billedsiden er der kommet helt friske billeder fra lørdagens koncert i Baghuset i Ballerup. Og her kan de nysgerrige få set billeder af Simon.
15. AUGUST 2005: MUSIK OG POLITIK Koncerten på fredag har hidtil stået som "lukket arrangement" på LIVE-siden. Det beklager vi, for det er ikke tilfældet! Faktisk er der fri entré til "Musik og politik", som er en blanding af FAVN der spiller, og en tværpolitisk paneldebat med deltagelse af ungdomspolitikere. I paneldebatten vil partierne A,B,V,C og F være repræsenteret. Vi er spændte på arrangementet og glæder os meget til denne anderledes aften, som er arrangeret af Radikal Ungdom Nord-København. Og så er der 10-kroners bar...
7. AUGUST 2005: FERIEN ER FORBI De sidste to måneder er gået med at finde en ny bassist, og få ham "spillet ind", som det hedder. Det er en proces, vi er nået langt med, men der er et lille stykke vej endnu. Efter to koncerter i juli med Simon på bas, har den stået på ferie i FAVN. Den er nu slut, og det blev markeret med lørdagens koncert på Holbæk Havn, hvor en ny, akustisk version af "Hver sin vej" blev præsenteret. Meget snart går planlægningen af FAVNs fremtid i gang. Noget vi ikke har haft meget tid til at beskæftige os med i den sidste tid. Vi skal i gang med nyt materiale. Vores video skal promoveres og vi skal arbejde på mere airplay i radioen. Følg med her på siden! Og skriv i den nye gæstebog! Den keder sig...
18. JULI 2005: SOMMERFERIE Efter en hård uge med to maraton øveaftener, samt to succesfulde koncerter fredag og lørdag med en imponerende Simon på bas, er Paw nu taget med familien på ferie til Holland i et par uger. Det er ikke alle FAVNs numre, Simon har nået at lære, og af de cirka 26 numre han har lært sidder selvsagt ikke alle på rygraden endnu. MEN reaktionerne på weekendens koncerter har været overvældende, og folk har været stærkt imponerede over Simon. Det er vi også! De sidste par måneder har været hektiske med udskiftning på basfronten, ny hjemmeside og klargøring af videoen til "Født i en metro" (se under "DOWNLOAD"). Vi ved godt at vi derfor stadig er bagud med dagbogsindlæg, og at det ikke er alt på den nye hjemmeside, der endnu er helt optimalt, men det kommer alt sammen. Hold stadig øje med LIVE-siden. Vi agter at spille landet tyndt i år! Især Jylland bliver favoriseret, men turen kommer også til det øvrige Danmark. Ikke mindst København, som i det hele taget ikke er blevet overrendt af FAVN nogen sinde.
13. JULI 2005: TRAVL WEEKEND Simon |