favn.net

TEKSTER

"GENSTART" (ALBUM 2008) DET HELE BEGYNDER HER Det hele begynder her Alt ligger øde Til en kærlig hånd Giver liv til det døde En fødsel i smerte En tåre på din kind Et nyslået hjerte Lukker dig ind Det hele begynder her En vild fremmed verden Står dér helt i nyt Og skræmmende er den En tidlig morgen Som aldrig før Glæden og sorgen Står for din dør Det hele begynder her Karrusellen gynger Maskinen er i gang Og hjulene synger Hvad gør du pludselig her Fra ingenting Ingen vej tilbage mere Midt i et spring Det hele begynder her Starten er gået Fik du det hele med Ville du noget Fik dine spørgsmål svar Blev de kun flere Og dem du stadig har Gælder de mere Det hele begynder her Det hele begynder her Det hele begynder her REV MIG LØS Jeg rev mig løs og vendte mig så bort Kom så langt men kom til sidst til kort Solen hang så lavt at jeg kunne nå den Vejen var så lang men jeg var på den Forandring frem for alt Den sidste dag var talt Mit hjerte sprang som gjaldt det livet selv Et frit farvel til fred Af sporet og af sted Når en nyfødt baby skriger er jeg med Alt det jeg ikke fik Dyrebar tid der gik Hvert et minut Hver dag Tager jeg tilbage Godt gemt i en dagdrøm sank jeg ned Fandt et smuthul og vidste straks besked Drømte mig en drøm i evighed Vågnede op men drømmen den blev ved Og så lidt efter lidt Blev dag og nat til ét Livet var kun hvad det gør dig til Nu ved jeg jeg gik glip Der hvor jeg gav slip Det meningsløse liv er bare spild Alt det jeg ikke fik... Træt af ræset uden mål og med Søger jeg et sted at slå mig ned Drop det halve liv og tag det hele Det kan kun den få der godt vil dele Alt det jeg ikke fik... FORFRA IGEN Der blev stukket løfter ud Men de blev til løftebrud Vi trak vanten på og tog handsken op igen Der blev skreget god tur hjem Vi grinte til hinanden af dem Der kun tror deres egne øjne i et grænseland Kom nu kom nu kom nu kom nu Forfra igen Forfra igen Vi begynder forfra igen Er det mon det hele værd Vågner op med frosne tæer På bagsædet i det hotel vi tog med hjemmefra Der er spørgsmål der kun besvares Med et suk - Vorherre bevares Kan alt i livet måles og vejes Kom nu… Og der skal nok være dem der tænker om os Op ad bakke hele vejen ligesom Sisyfos Hvorfor bliver de dog ved når de ved hvor det bærer hen Forfra igen… VENT! Livet er for kort Når man har alting at nå Livet er så langt Når man er gået i stå Vent! Hvor går du hen Der var tid Men jeg brugte den på ikke en skid Der var råd Men jeg brugte dem nu aldrig til noget Jeg fik alt på et fad Sådan lærte jeg hvordan man bliver ligeglad Livet er for kort… Døgnet rundt Har det længe gjort så inderlig ondt Optimist For jeg fandt engang et smuthul til sidst Kommer tid kommer råd Og jeg venter men der kommer sgu ikke noget Livet er for kort… Jeg synger med smerten Den tynger men jeg bærer den Her nederst i verden Hvor lyset bliver fjernt Den verden jeg kendte Den fra før lykken vendte Den venter jeg på Vågner op Her Under lygten med det pisgule skær Faldet i Der er skikkelser der haster forbi Og jeg digter en sang Den skal handle om et vink med en vognstang Livet er for kort… SORT HUL Min pande mod ruden Jeg står her igen Glor ud på sort nattehimmel Kunne man forsvinde helt i den Kan ikke sove Når tankerne vrøvler af sted Min fortid og fremtid Min altid har du taget med Min altid har du taget med Jeg gav en stjerne dit navn Men den brændte op og blev sort som et kul Sort sort sort hul Et tomt altopslugende nul Vi faldt med hinanden Du strittede imod Vor livsrevy kan jeg i søvne Den går på omgang i mit hoved Bunden var nået Men jeg faldt igennem og jeg Styrtdykker stadig Bange og langt væk fra dig Bange og langt væk fra dig Jeg gav en stjerne dit navn... Hvor tog du hen? Hvor tog du hen? Nyt telefonnummer, ny adresse Helt anden by Jeg presser panden mod ruden Fandt du en anden derude? Min næve i ruden igen og igen Smerten på spring ud af intet Er nu min faste følgesvend Stirrer mod himlen Hvor er universet dog stort Tusinde stjerner Men der hvor du var er der sort Der hvor du var er der sort Jeg gav en stjerne dit navn... I MIT STILLE SIND I mit stille sind Kom du aldrig ind - nej nej Ømme drømme To halve der ikke kunne finde ud af det hele I mit stille sind Lukker jeg dig ind til mig Vær mig nærmere Og lær mig hvordan man bærer sig ad med at dele Åbne øjne og sind Luk mig ud luk mig ind Du har ventet tålmodigt på mig Gamle lænker farvel Jeg er ude af mig selv Verden venter koldblodigt på mig MYSTERIUM Du gennemskuer mig Du har den evne i dig Til tider kender du endda mit næste træk før jeg Du sparkede døren ind Og rystet i krop og sind For jeg forskruet rundt og gik over gevind Kvinde, kvinde Hvordan kan du være Det mysterium du går rundt og er Og hvordan er du havnet her Jeg var lukket land Det man kalder en mand Og hvad skal han dog gøre når hun gør hvad hun kan Du hviskede "til lyst ej blot" Grænser blev overtrådt Mure faldt efter tur i et virvar af gråt Kvinde, kvinde... Vi var et hele fra begyndelsen af Kunne jeg mærke indeni Hver dag kunne være den uoprettelige dag Din dør definitivt gled i Men hvad skulle jeg sige Jeg var på glatis havde været der før Skræmt og skrammet men tilbage Fandt jeg mig selv med en fod i din dør Mens alt i mig skreg stik af Men jeg er her endnu Jeg er her i dag Kvinde, kvinde... SE OS NU Læg din krop imod min Nu går dagen på hæld Er jeg ude på noget Det er op til dig selv Kom nu kaster vi farver På en verden sort/hvid Hvor alle sjæle er grå I en tusmørketid De andre sanser bliver skærpet Nu når lyset går ud Jeg kan mærke dit hår Jeg kan dufte din hud Og hvis du lægger dit øre Mod mit hjerte en stund Vil du høre de ord Der før for vild i min mund Verden er udenfor Stor og mystisk Kold og hård Men i nat Findes kun du og jeg Indtil solen melder sig Og tager fat Du var alene igen Og jeg var mest for sjov På stand by men på spring Til hvis du havde behov Se os nu Hvem mon ved hvad han har Før han ikke har det mere Tvivlen frygten og længslen Er i alt hvad han ser Du var ude af landet Jeg sad ensom tilbage Og ventede på du kom hjem Mens jeg talte hver dag Verden er udenfor... En stor verden derude Og en større her Når vores blikke mødes Er det den sidste jeg ser Og det er en verden der vokser Så længe jeg tør At søge hen til de steder Jeg ikke har været før Og her ligger vi så Lige så korte vi er Om lidt om lidt er vi borte Lige nu er vi her Og hvad du ikke får høre Må du føle i nat Verden er udenfor... Lad kun stormen tage af Og himlen lukke sig Det vil stadig slå gnister Mellem dig og mig Se os nu KOM HJEM Hist hvor vejen fører ned til en bugt Ligger vores nye hus så smukt Kom hjem kom hjem Jeg låser bilen du tager datteren med Snart vil hun helt have glemt det forrige sted Kom hjem Hemmelig hule i et æbletræ Plastikbold i græsset ladt tilbage Huset her er vores fra i dag Og vi går ind og her er tomhed og tyst Vi blev vist rundt mens her var varmt og lyst Kom hjem kom hjem Han gik og hev det sidste liv ud af smøgen Så troværdig man skulle tro det var løgn Kom hjem Vi var kommet for at overtage Huset som var alt han havde tilbage Hørte ikke rigtigt hvad han sagde Du tog min hånd Vi så os om I en drøm Vi havde med Da vi kom Klistermærker næsten dækker en dør Der havde pigen sikkert værelse før Kom hjem kom hjem En orm gik i familiens kernehus Den åd det usagte og drømmen blev knust Kom hjem Der sad han alene i sit hjem Ikke helt det samme uden dem Til det sidste stod hans dør på klem Han lod som om Hun holdt hans hånd I en drøm De havde med Da de kom Postkassen hænger lidt med skuffen i dag Jeg piller eksfamiliens navne af Kom hjem kom hjem Og med en papkasse som middagsbord Drømmer vi højt om både småt og stort Kom hjem Her er vores verden og i den Kommer lykken altid med et men Hjertet slår og livet slår igen Du tager min hånd Vi ser os om I en drøm Vi havde med Da vi kom GENSTART Mit liv var planlagt helt fra A til Å Jeg kom fra A til J og gik i stå Og i min skygge stod den mand jeg var Jeg lagde krop til mens mit liv trak fra Jeg havde planer mål og retning på Og var stiv af skræk ved alt det jeg skulle nå Jeg tager mit gode tøj og går Ud i mit første leveår Jeg går min vej ud i det blå Og ser hvad livet finder på Klar parat Tre to en Genstart Så sad jeg halvfuld med et halvtomt glas Smed kortene på bordet og meldte pas Begravet levende under lag på lag Af knuste drømme om en skønne dag En nat blev antændt af en dag på ny En strålende start på endnu et deja vu Jeg tager mit gode tøj og går… En eksorcisme efterlod mig tom Og jeg kan ikke leve det gamle om Jeg røg af sporet Væltet automat Nu trækker jeg den gamle model af mig selv Ned ad gaden Som skrammel efter en bryllupskaret Jeg tager mit gode tøj og går… Op – jeg vil op Og jeg skider på om vingerne bærer Op – op Jeg står næsten allerede på tæer Men der er lige noget jeg skal have overstået Det er slut med at være diskret Så nu trækker jeg den gamle model af mig selv Ned ad gaden Som skrammel efter en bryllupskaret "NEDTUR" (SINGLE 2007) NEDTUR Gammel råddenskab ligger tungt over landet Skidt forklædt som et friskt pust Danmarks frelsere kan næsten gå på vandet Der bliver gjort hovedrent i vores hus Med grimasser der passer giver de folket besked Skal et yndigt land bevares skal vi ikke have Muhammed Og vi sejler op ad åen Sejler nedad igen Hør hvor svinehunden glammer Gøer og teer sig min ven Og vi sejler op ad åen Ved du hvor vi skal hen Vi skal nedad og nedad og nedad igen Holger Danske lægger navn til slagord på mure "De vil drive os fra hus og hjem" Dem der stod i kulissen og ikke rigtig turde Følger trop jo flere der vover sig frem For det er næsten et tag selv bord hvor de tager hvad de vil Med en skulder lige til venstre de kan støtte sig til Og vi sejler op ad åen… Og nedad og nedad og nedad igen Jo vi skal nedad og nedad og nedad og nedad Og nedad og nedad igen Se den pæne pianist har vundet publikums gunst Det er ligetil og enkelt og slet ingen kunst Kun af hvide tangenter trylles ren harmoni Hør det lyder som fragmenter af en tysk melodi Og du har skyklaphatten på der gør dig blind dum og døv Endnu en der ignorerer alarmen Som du sidder foran tv på din flade røv Imens dit hoved triller ned under armen Ulven kommer råber ulven alt hvad ulven den kan Og peger væk fra sig selv ned mod et fjernt og fremmed land Og vi sejler op ad åen… ANTIBUSSEN Villy han blev fyret han var buschauffør og drukkenbolt Efterspil med fagforening skilsmisse og alkohol Men Villy ville ikke give op Og han holdt stædigt fast i sit job Stjal sig til en gammel bus og kører rundt fra stop til stop Hjulene på bussen går rundt Dørene går op og går i Ikke altid helt som Villy vil have Men Antibussen kører hver dag Morgenstund med smøg i mund og Villy han er køreklar Køreplanen ligner til forveksling den HUR har Men Villy er der et minut før Han standser og han åbner sin dør Måske en enkelt undrer sig men ingen siger noget hvis de gør Hjulene på bussen går rundt… Villy han har ikke råd til løn men det gør ingenting Et enkelt tak for turen gør det værd at køre rundt i ring Hold du dit klippekort for dig selv Maskinen virker ikke alligevel Tænk blot på hvad dagen den kan bringe når den starter med held Hjulene på bussen går rundt… GODNAT GAMLE GIMLE

Denne sang kan kun ses og høres her på siden under DOWNLOAD Natten ligger som en bombe
Der kun venter på at blive detoneret
David står på Cafe Gimle
Hjemmefra og lakket til og nybarberet
Jeg så solen blive moonet den gik ud som et lys
Månen spotter sine syndere og Gud råber frys

Godnat godnat godnat

Godnat godnat godnat

Godnat gamle Gimle

Godnat

Jeg er med der hvor det sker
Og jeg har ikke tænkt mig at gå glip af noget
Jeg tager det sure med det søde
Og det hårde med det bløde hvis jeg har råd
Der skal mindre end det mindste til at få mig i gang
For min lunte den er ligeså kort som natten er lang

Godnat godnat godnat…

Løber panden mod en lydmur
Her på rockens sidste bastion i byen
Og jeg ved at hvis jeg falder
Så er David lige bag mig som et lyn
Han vil løfte mig i kraven mens jeg skriger af tørst
Vi går planken ud i fællesskab og David går først

Godnat godnat godnat…

"HAR VI HUL IGENNEM HER...?" (ALBUM 2005)

FØDT I EN METRO

Du sagde jeg skulle kigge på månen
når nu dine broer var brændt
så ville du gøre det samme
ved midnatstid omtrent
nu skinner min måne så bleghvidt
et suk drager af på sin vej
en søjle af varme i kulden
nøjagtig som du var for mig

Og månen står op og går ned
i noget nær uendelighed
og lige midt i det hele
sidder vi to hver sit sted
os to - hvad med os to
en smuk umulighed
du blev født i et S-tog
jeg blev født i en metro
kom aldrig helt af sted

Du sagde at du slet ikke vidste
hvornår du kom hjem hvis du gør
og jeg der er ræd for at miste
du turde hvad jeg ikke tør
at udfordre verden til daglig
du lever af adrenalin
jeg synes bare du er tarvelig
min måne er ikke som din

Og månen står op og går ned...

Du udfordrer verden til daglig
lever af adrenalin
jeg synes bare du er tarvelig
min måne er ikke som din

Og månen står op og går ned...

HAR VI HUL IGENNEM HER

Et flakkende blik
et smil uden varme
dit ansigt i skjul bag make up trylleri
det funklende smil
forrådes af øjne
der viser hvordan du ser ud indeni
du søger mod mål
i evig forandring
lad øjnene hvile og se hvad de ser
du danser med døden
tag livtag med livet
det er nemlig for sent når det ikke er mere

Har vi hul igennem her

En fiasko forklædt
som selvsikker vinder
dit kapløb med tiden er en ulige kamp
du drukner dig selv
i sprut og i sminke
og vejen er kort til kemikalier fra hamp
du granskede dig selv
for noget at elske
men fandt ingenting og du vil ikke mere
læg hånden i min
og sæt dig i lyset
måske jeg kan finde det du selv overser

Har vi hul igennem her

En skønne dag vil illusionerne briste
syv års ulykke i glasskår på gulvet
du spørger dig selv hvad har jeg at miste
da du pludselig ser din vej op af hullet

LIGE HER

Kigger ud på gaden
igennem den punkterede rude
hvis man ikke vidste bedre kunne man tro
at det var tåget derude
der er hul midt i taget
og når himlen ikke kan holde på sit
er det en trøst at vi bor i et land
hvor det ikke regner så tit
mine tanker flyver baglæns gennem tiden
til de tider der var
dengang torsdag blev til lørdag
indtil dødsruten endte
på den vanlige bar

Der er ikke råd
til de dyre vaner mere
der er ikke råd
til andet end at eksistere
men gør det noget
når nu du er lige her

Vort TV kører som altid
og bringer nyt fra verden ude omkring
du er kun hvad du har og har du intet
er du kun ingenting
vi går en tur ved vandet
for at øve os på livet som leg
jeg går og tænker om vi mon er forbandet
men så siger du til mig
vi er på spanden men hvad fanden
en og anden har det værre end os
vi har ikke brug for mere end de stadigvæk leverer
når vi køber på klods

Der er ikke råd
til de dyre vaner mere
der er ikke råd
til andet end at eksistere
men gør det noget
når nu du er lige her

Der er dem der villigt flyder med strømmen
og dem der bare bliver revet med
det er godt at have nogen at holde fast i
mens man tumler afsted
og jeg har ikke brug for digitale scoretricks
på Dating.dk
du er her i kød og blod og med et kvindesind
det tager et mandeliv at forstå

Der er ikke råd
til de dyre vaner mere
der er ikke råd
til andet end at eksistere
men gør det noget
når nu du er lige her

HVIS DU FÅR BRUG FOR MIG

Garageporten går op jeg parkerer
med pizza som passager
min arbejdsdag er nu endelig forbi
porten gik op og går i
helt appetitfri sidder jeg her
og glor på pepperoni med mer
og spørger mig selv hvad der sker

Fri som en fugl men skal ikke på tur
jeg bliver her i mit bur
fandt en slags tryghed i kedsommelighed
nu er jeg ensom og vred
jeg sidder kun og tænker tilbage
på det der før hed vor dagligdag
det er dig og den jeg vil have

Hvis du får brug for mig en dag
så kom tilbage

Det er så mørk og så stille en nat
jeg kysser dynen godnat
kan ikke undgå at tænke på
det var lige her du lå
jeg ser på billeder fra årene der gik
en heldig fyr med pigen han fik
hun ligner dig på en prik

Hvis du får...

Daggry melder sig derude og jeg
tænker stadig på dig
endnu en morgen glider roligt forbi
porten gik op og går i
sidder stille bag rattet en stund
og prøver på at finde en grund
til ikke at trykke sømmet i bund

Hvis du får...

PÅ VEJ

For mange mennesker på gaden i dag
kun med dig kan jeg næsten slappe af
de er som en flod der bare flyder forbi
vi går mod strømmen fordi fordi fordi
som læderjakken er skalkeskjul for hjertefejl
skjuler solbrillens glas sjælens ridsede spejl
og der er ikke meget rod i denne hårde negl

På vej
med hjertet der selv kan slå
og hovedet let på skrå
og ikke noget at nå
på vej
med bukser der selv kan gå
og hår der selv kan stå
og ikke noget at nå

Hvis jeg var Gud så havde jeg aflyst i dag
for hvem bekymrer sig om hvor den blev af
mine øjne brænder og min krop gør ondt
jeg bliver så svimmel når verden drejer rundt
vi rager dem en skid både du og jeg
vi rækker tunge og de kigger bare den anden vej
men jeg er ganske tilfreds med depressionen og dig

På vej...

Kom nu så ryster vi buret
nu slår vi tremmerne ind
en egohær er omkring os
og fatter ikke en pind
for alle grænser er fjernet
så bare gør hvad du vil
imens du søger det sted du hører til

Noget er råddent her i landet min ven
fandt ud af hvad men jeg glemte det igen
jeg aner ikke hvem jeg er eller var
jeg ville starte på ny hvis jeg vidste hvorfra
mit indre kaos har ædt sig ind i marv og ben
så let om hjertet som bar jeg på en bautasten
sig noget kærligt til mig eller jeg klapper dig én

På vej...

HVOR BLEV DET HELE AF

Vi delte en drøm og vi ville en vej
vi ville skabe historie men vi kaldte det leg
fugten skrev på tapetet med tålmodig streg
og sangene skrev sig selv for mig

Kammertonen var kærlig i vort galehus
vi sled hinanden i stykker for det sjældne sus
hvor man glemmer sig selv i en lykkelig rus
så forbandet velsignet på Pegasus

Hvor blev det hele af
de strenge gyldne dage
hvor det som vi fik var det vi gav
og vi tog hvad vi kunne tage
hvor blev det hele af

Jeg var ikke til stede hverken helt eller halvt
hørte ikke den sidste gang mit navn blev kaldt
for ideerne blomstrede mens verden forfaldt
og jeg gik glip af det hele mens jeg skildrede alt

Hvor blev det hele af...

Som elskende der taler
i timer uden ord
tog vi dristigt fat i døren
der kun kan åbnes af dem der tror
på en verden uden for tid og sted
til den tog vi hinanden med
og skabte vor egen virkelighed
men den slags er altid kun
for en stund

Den dag da du sagde stop brød vores verden ned
du tog et skridt ud af døren og tog drømmene med
når vi mødes i dag ved en tilfældighed
er det høflig smalltalk og så af sted

Hvor blev det hele af

TAG MIG OP

Her i mit ensomme støvede rum
går jeg rundt om mig selv
som en sekundviser går jeg i selvsving
og slår tiden ihjel
husker sidst du forsvandt lige så hurtigt du kom
mens mit hjerte var fuldt og min hjerne var tom
nu beder jeg til at du er min ven endnu

Tag mig op hvor alting er soleklart
åbenbart
lad mig få
alt hvad jeg kan nå

De fleste stjæler med arme og ben
det kaldes inspiration
man balancerer et sted midt imellem
original eller klon
og du er alt for besværlig som du kommer og går
siger mærkelige ting som man ikke forstår
men tider skifter og du kan blive trend endnu

Tag mig op...

Jeg burde give op nu
men noget i mig presser sig på
klicheer eller tomme ord
og ingen hjælp at få
går desperat og forsøger
at vende vrangen ud på mig selv
jeg går og venter men dit besøg
er altid uanmeldt

Jeg var fortabt uden at vide det selv
kastede omkring mig med ord
følte et savn som jeg ikke kunne placere
den lille ting der gør stor
indtil du kom forbi og du førte mig hen
til den hellige kilde før mig til den igen
men jeg må vente i dag indtil du er tilbage

Tag mig op...

LÅN EN LILLE LØGN

Det sker nok ikke så tit
kan jeg se nu da dit blik møder mit
du har din hånd på min kind
hvem mon han er ham der kigger herind

Du vil væk fra smerten
kom ind i min verden

Hvis du fik nok nok nok
af dit svigtende held
og kun kun kun
at dreje rundt om dig selv
så kom kom kom
om du er klar eller ej
tag et skridt denne vej
kom og lån en lille løgn af mig
jo jo kom og lån en lille løgn af mig

Synes du verden er sort
synes du så småt at alt er blevet for stort
glem den information
du kun kan bruge til at vinde en million

Og tag en rigtig chance
kom ud af balance

Hvis du fik nok nok nok af dit svigtende held ...

Verden ligger derude hvis du kigger dig om
jeg tror godt den kan vente lidt så tag nu og kom

Tager du det for givet
glæden smerten livet

og fik du nok nok nok af dit svigtende held ...

HVER SIN VEJ

Står og tænker på den fortid jeg har
på min tid som sorgløs seminar
jeg står på Engvej ved min have med hus
og ser på Lejre Vig fra vejens tørre grus
med nostalgien gnavende i brystet igen

I kollegiets dunkle spøgelsesgang
blev der danset hele natten lang
og i køkkenet hen ved solopgang
spillede jeg op til fæl fordrukken fællessang
er tømmermænd til 13 mon en svag karakter

Tiden trak os hver sin vej
men jeg fik lidt af dig
og du lidt af mig
tiden er din følgesvend
hvor du end tager hen
mon den ved hvornår vi ses igen

Billard og teologisk debat
med Gedens bardamer en iskold vinternat
to frække unger på Da Claudio så
månen skinne fra gaden uden bukser på
jeg lagde min fremtid bag mig i et koldt øjeblik

Tiden trak os hver sin vej...

Og tiden går og alt forandrer sig
en anden tid anden by anden mig
man føler sig som oldtidsfund på sådan en dag
fortiden spøger på den indre skærm
hvor blev det hele af

På vej mod vandet fra min have med hus
måger boltrer sig i blæst og bølgebrus

Tiden trak os hver sin vej...

AFKROG AF VERDEN

Vi solgte det hele
hver rub og stub
alting var klart
vi gav os selv det sidste skub
vi skulle verden rundt
og se os selv på godt og på ondt
de dage der gik
bag vor høje hæk
føltes som år
du sagde duer ikke væk
vi kører rundt i ring
og tiden går med slet ingenting

Men hvorfor fortvivler du
drømmen kan nås endnu
tænk dig hvor snakken går
langt fra vor

Afkrog af verden
Klods Hans stak af med
prinsessen på ærten
pludselig en dag var de

Langt væk fra alting
i ro og fred
sidder vi her
og ser på solen der går ned
i fjerne himmelstrøg
så stille langt fra verdens støj
en evighed væk
fra vor hovedstad
her faldt man ned
da Moder Jord endnu var flad
vinden hviskede goddag
og viste os hvor tiden blev af

Så tog du min hånd og sagde
livet er vendt tilbage
mærk hvordan hjertet slår
her i vor

Afkrog af verden
Klods Hans stak af med
prinsessen på ærten
pludselig en dag var de
langt væk fra alting
langt væk fra alting

Engang skreg du op
ved den mindste ting
du var prinsessen
alting drejede sig omkring
men man går let i stå
i livet når man kun kigger på
og jeg var den helt
der skulle frelse dig
jeg lovede dig alt
og du stolede på mig
men da du gav dig hen
da glemte jeg det hele igen

Hvor bjerget vi sidder på
spejles i bølgen blå
føles de tabte år
langt fra vor

Afkrog af verden
Klods Hans stak af med
prinsessen på ærten
pludselig en dag var de
langt væk fra alting
langt væk fra alting

Væk væk væk væk væk væk
væk væk væk væk væk væk

TAXA I TOMGANG

Smæk min dør og tag og kør chauffør
lad turen gå til Tøndes Kælder
de andre har vel sagtens taget plads
dernede står en tyndslidt stol
med mit navn på og alle skæver
til skummet der har lagt sig i mit glas
og Tønde kanter sig omkring
med sin kamikaze lever på spring
til turen ud i måske ingenting
og han har lagt sin livsstil om
sæt nu i morgen aldrig kom
han holder sig fra sprut
hver fredag

Jeg ved godt du er på job i nat
nu holder vi her i tomgang
hvorfor siger du ikke op i nat
og følger mig ind til en omgang

Når månen kravler op igen
så kravler jeg ned i Tøndes Kælder
fra endnu en chauffør i endnu en vogn
og Tønde står og fylder baren ud
med sit gule fjæs i smilefolder
fra jeg træder ind til næste morgen
min hukommelse har huller i
så jeg skriver på min biografi
den hedder Dydens alt for smalle sti
i nødens stund er Tønde klar
han fantaserer for mig bag sin bar
og finder på de minder
jeg glemte

Jeg ved godt du er på job i nat...

Femten år i fast rutefart
fra min lille kvist til Tøndes Kælder
jeg tager sgu gerne femten mere
Tønde har en fantasi som få
med løgn og latin fra den virkelige verden
kunne han i sin tid fylde stedet her
men nu er klientellet fast
vi trofaste står brast og last
med Tønde som Odysseus ved sin mast
lad bare verden gå sin gang
med stormvejr og sirenesang
vi har det trygt og godt
i tørvejr

Jeg ved godt du er på job i nat...

Forlader en taxa i tomgang

ALVERDEN SÅ PÅ

Der er dem der lever livet halvt
et dagdrømsliv de selv har valgt
jeg var der selv men kort fortalt
åd tomheden sig ind i alt
jeg rejste mig fra hvor jeg faldt
af angst for selve frygten ved at blive

Af angsten fødtes ambition
et ønske om at være nogen
med toner som ammunition
at drømme i en mikrofon
og vågne op som sensation
virkelighed og drøm med ét forenet

Har du intet må du gå
kendt af mange nu og købt af få
alverden så på

De vendte hver en sten på vejen
fra madindkøb til stjernetegn
den lille ting der var min egen
gik tabt i TVs billedregn
jeg smiler fjoget og forlegen
fra klonen hen til klovnen der bag skærmen

Har du intet...

Hvor lykken er et spadestik
fra svanesang og vild panik
hvor sjæle sælges for en slik
og puslespillets sidste brik
berøver guden al mystik
et slidt ikon på loppemarkedsudsalg

Hvor skrøbelige sind med hang
til skulderklap for klagesang
bliver drevet til af denne trang
således stod jeg der engang
og ramt af skæbnens boomerang
sidder jeg nu her og ser den næste

Har du intet må du gå
kendt af mange nu og købt af få
alverden så på...
Og næste

TILBAGE TILBAGE TIL FORSIDEN

_________________________________________